Jeison og Johan
Søndag 14/2

Aaaaaaaaaaaahhh!!!! Det er skønt at være hjemme

Det var en lang og lidt opslidende tur hjem, selvom drengene sov 5 timer undervejs.
Da vi kom til kastrup var der en dejlig velkomstkommité der ventede på os. Og drengene fik et kinderæg og legede med det og "opdagede" næsten ikke alle dem der kiggede nysgærrigt på dem.

Idag søndag har vi alle været ude i sneen og lege lidt med kælke og gået en lille tur ind i skoven. de syntes det er sjovt med sne, men har også fundet ud af at sne er koldt uden vanter.....
De spiser bare superflot herhjemme og har leget med togbane vi har lånt af nogle vennet - tak Ole og Janne

Så nu sidder jeg lidt foran TV og har ild i pejsen og Willy putter børn. Køkkenet kan vente til imorgen...

Tusind tak til alle jer som satte tid af, til at sige velkommen til os i lufthavnen det var rigtig dejligt.

Fremover vil der ikke blive skrevet mere på denne "fane" i vores hjemmeside.
Se istedet under fanen: "nyt hjemmefra"!


Torsdag 11/2

Så er det sidste aften i Colombia!! Det er mærkeligt at tænke på, at der nu vil gå lang tid før vi genser dette fantastisk smukke land, og alle de søde og imødekommende mennesker vi har mødt.
Jeg har idag været på ICBF´s (den colombianske adoptionsmyndighed) hovedkontor her i Bogota for at hente det allersidste dokument vi manglede for at kunne forlade landet. Det var rart at drengene ikke behøvede at komme med denne gang.
De var hjemme hos Willy og var i gang med en go gang røver og soldater med de to andre børn da jeg kom hjem. De var helt stakåndede og røde i hovederne af at løbe sådan rundt, så de sover helt sikkert godt i aften. Det er dejligt at se dem lege godt med andre børn, og at de fx. løber hen til os og gemmer sig, når "røverne" kommer efter dem
Anne har her i eftermiddag været ude at ose i en lille butik der ligger 500 m herfra, og købt lidt forskellige små gaver til at "bestikke" drengene med, når ventetiden bliver for lang på rejsen. Men heldigvis kommer det jo til at passe med, at det er drengenes sengetid når vi har fløjet 1 time, og så kan vi måske være heldige at de faktisk sover det meste af turen!
Det sidste de sagde inden vi i aften sagde gó nat var: a maniana aki un pokit, i a la Dianamarka? (imorgen her en lille smule og så til danmark?) og jeg svarer. Si! (JA!).

SI! vi glæder os til at vise jer vores drenge, og til at alt bliver rolig hverdag....



Onsdag 10/2 2010

Idag har vi bare været herhjemme hele dagen og drengene har hygget sig med tv det meste af dagen, og vi forældre har læst lidt i vores bøger. Imorgen kl 14.00 skal vi så op på adoptionskontoret og hente vores sidste dokument. JUBIII!!!
Så hjemrejseplanerne kommer til at holde stik. Vi lander altså lørdag d. 13/2 kl 14.45 i kastrup.
Dem som har tid og lyst er velkomne til at komme ind i lufthavnen og sige "hej". Men vi vil allerede nu oplyse, at vi nok ikke bliver længe til en masse snak og hygge i lufthavnen af hensyn til Jeison og Johan. Så I må snakke videre uden os, og lykønske de stolte bedsteforældre:-)

Her til aften mente drengene at de skulle falde i søvn hos os i dobbeltsengen og kom hen med hver sit tæppe. Og lagde sig helt ude på kanten i min (Anne) side af sengen. Lyset blev ret hurtigt slukket, så de ikke skulle begynde at lave spilopper. Og det varede ikke ret længe før de døsede hen og Mor kunne liste sig til at nusse dem i håret, hvilket de tilsyneladende syntes var rart. Lidt senere bar Willy dem over i deres senge. Så det var bare en rigtig hyggelig stund

Tirsdag 9/2

Har her i formiddags fået lavet danske provisoriske pas til drengene. Og var meget optimistiske da vi kom hjem.
Men AK! Det dokument der mangler fra Manizales var stadig ikke kommet, og de kan ikke sige noget om hvor lang tid der vil gå. Så vi har jo så svært ved at booke billetter.
Dog kunne vores "vejleder"  her kl 16.00 oplyse at brevet nu ER faxet fra Manizales og at de nu "bare" mangler en underskrift her på hovedkontoret i Bogota. Det skulle vist ikke tage mange dage. Så vi har taget chancen og booket billeter til fredag aften herfra og så vil vi være fremme i København lørdag ved 15.00-tiden.
Så nu er vi meget spændte på, om planen holder - men I skal nok høre nærmere!

...... Lige en tilføjelse her kl 20.00......

Her i aften har jeg oplevet et lille mirakel (for mig) medens Willy børstede tænder på Jeison stod Johan og ventede på at det blev hans tur og jeg kiggede ind til dem på badeværelset. Og så rækker Johan mig sin tandbørste og åbner munden og peger på mig!!!!! OG JEG FIK LOV TIL, FOR FØRSTE GANG AT BØRSTE TÆNDER PÅ ÉN AF MINE DRENGE  Det var bare SÅ dejligt. Vi hyggede også rigtig i den store seng her i aften og jeg fik lov til at drille dem og kilde dem lidt, uden at de blev "sure på mig". Desuden er det nu mig der mader/hjælper Johan til hvert måltid. Det er lisom at han er begyndt at acceptere mig lidt hurtigere end Jeison.

Det var også Johan der sagde ja til at ville gå med mig til supermarkedet uden Far idag. Og så fik han Jeison med. Vi nåede endda helt udenfor hotellet inden de alligevel fortrød:-) og jeg gik aflene. Men bare dét at de ville gå med mig ud af værelset alene, og lade Willy ligge og læse - det er STORT!!!! Så idag har bare været en SUPER dag.

Mandag 8/2

Har idag fået lavet colombianske pas til drengene.
Imorgen kl 11.00 skal vi på det danske konsulat og få danske pas, og det skulle så være det!
Men vi venter på at adoptionsmyndighederne her i Bogota modtager et brev fra vores advokat fra Manizales om at vores sag er afsluttet. brevet er afsendt for 2-3 dage siden, så det ligger sikkert allerede på kontoret her i Bogota. Så hvis alt går vel kan vi rejse hjem torsdag.
Jeg (ANNE) jar lige siddet ude i dagligstuen og delt en flaske rosévin med de andre familier og hyggesnakket. Det er bare vildt hyggeligt.




Søndag 7/2

Så sidder vi på hotel "Las Palmas" i Bogota. Vi er her sammen med 4 andre danske par som også har eller er på vej til, at adoptere. Skønt at tale dansk og dele nogle af de oplevelser man har som nybagte forældre. Jeg tror det er lidt li´som på ammestuen på barselsgangen: alle har brug for at fortælle om DERES fødsel. Og det er rart at høre at andre har de samme udfordringer som os. Der er bla. et italiensk par der har adopteret en pige på 4 og en dreng på 6 år, og det er tydeligt at se at de kæmper med det samme som os. Dog er vores drenge betydeligt mere eksemplariske og artige end deres to!!! :-)
Det gik rigtig fint med at flyve hertil.
De havde ellers lukket for alle flyvninger fra Manizales da vi kom til lufthavnen, pga tåge. Og vi skulle måske have kørt 1 time i bus til en anden lufthavn. Men uafhængig af hinanden sendte Willy og . jeg lige en bøn opad og det hjalp. For 40 min. efter åbnede de for flyvninger!!
Drengene har fundet en lille veninde (4år) her på hotellet som de har leget med hele eftermiddagen og de har set tegnefilm i dagligstuen sammen med de 6 andre børn. (Det er nogen store danske søskende til dem som lige er adopteret)
Lige nu sidder vi 3 og skriver samtidig nede i stuen og snakker dansk - det er bare SÅ hyggeligt. Imorgen håber vi at der sker noget mht. at få lavet pas.
Drengene fulgte deres faste putterutine: aftensmad fra 18 til 18.30
nattøj på og børste tænder med far
19.00 til 19.30 ser de to afsnit peter pedal i Tv. Og så lægger vi forældre os i vores seng og drengene ligger i deres seng, og vi siger ikke noget i 10 min. Og så sover de, og vi går ud i dagligstuen.
Så kan man vist ikke ønske sig mere eksemplariske børn:-))


Lørdag 6/2

Så er den sidste dag her i Manizales forbi - imorgen rejser vi til Bogota.
Anne har været på MEGA shoppetur med Mimi, som havde vores indkøbsliste og guidede mig til alle de listige steder.Og Henry (vore faste chauffør) var stand by i taxién til at holde styr på alle poserne og køre os fra butik til butik. Så nu har jeg også prøvet at handle med en "personal shopper" :-)
Drengene var så sjove her i aftermiddags:
Jeg var ved at pakke gaver ind til køkkentanterne og til Mimi og Henry. Og det fortalte jeg drengene som gerne ville hjælpe med at klippe tape til mig og jeg sagde at de ikke måtte sige noget til damerne. Straks jeg havde sagt dét kunne jeg se at deres øjne blev udspekulerede. Og de for selvfølgelig ud i køkkenet og råbte " vi har pakker til jer!!!"
De kunne jo så ikke vente med at give gaverne til om aftene men fik lov til at gå ud med dem til damerne. Bagefter legede de med resten af gavepapiret og en hel rulle tape som de pakkede deres nattøj ind i mange gange og kom ind til Willy og mig og vi skulle åbne og prøve at tage deres nattøj på, selvom det var alt for småt. Det syntes de var helt vildt sjovt. De er meget bevidste om at vi skal rejse imorgen - de har åbnet og lukket kufferter 10 gange hver og puttet diverse ting i, som de vil have med til DK.
Så de er vist rejseklar!

Fredag 5/2

En stille hjemmedag uden "udflugter"!

Vi lader op til hjemturen.

Har booket flybiletter til Bogota søndag kl 11.00. Det tager 45 min at flyve dertil.
Imorgen skal jeg (Anne) med Mimi ud at shoppr diverse ting vi vil have med herfra, som minde til drengene. Willy og drengene bliver hjemme i lejligheden.

Torsdag 4/2

Idag er vi så officielt blevet forældre til drengene. Vi har været på dommerkontoret og underskrevet domsafsigelsen. I morgen får vi de nye fødselsattester med VORES navne på som forældre til drengene. Og søndag flyver vi til Bogota og skal være der nogle dage for at få lavet Colombiansk og Danske pas til drengene.

Vi er snotsyge på skift, lige for tiden er det Johan der skranter lidt. Er mere stille og spiser ikke så meget. Så vi tager nu nogle stille dage foran Tvét. Der kommer jo også til at ske en masse ting mht. flyvetur og ophold i Bogota og rejsen til DK. Så vi har alle brug for at lade op til dette.

Onsdag 3/2

Har idag været på heldagstur til den by hvor drengene er født. Det har været en lang og meget varm tur i bilen, og vi er alle 4 mørbankede ovenpå dagen igår med megen transport og så en hel dag i bil idag også. Og da begge drenge er lidt snottede og derfor lettere pyldrede, har vi lavet en ny strategi for, hvordan vi indretter os de næste nætter: Anne sover i børneværelset, og Willy og drengene sover i den store seng. Så håber vi at vi alle 4 får lidt mere søvn end igår nat!

Tirsdag 2/2

Er nu vel tilbage i Manizales efter 5 dejlige dage i sommerhus. Der er bare sket SÅ meget for drengenes tilknytning og accept af især Mor i den forgangne uge. Men derudover har vi også oplevet to drenge der slapper meget mere af og leger længe selv i haven og bare af og til lige kommer løbende forbi og råber "allo" = HEJ!
Der var mange forslællige aktiveringsmuligheder for drengene, dog var den lille børnepool det største hit. Og Mor har fået lov til at give badetøj på og af mindst 20 gange pr. dag. Men så længe drengene syntes at det er helt OK at det er Mor det hjælper med det, så er det jo bare super at få lov til. Vi har begge forældre svømmet med drengene i det dybe bassin og de har hoppet fra kanten ned til os begge. De har også leget med vand på badeværelset (uden mor og far så det) så gulvet sejlede. Det var tydeligt at dét vidste de gode at det måtte de ikke!!!!! Men man skal ha lov til at lave lidt ulykker når man er 5 år. Vi kan nu alle grine sammen og Mor kan fx. få lov til at skære maden ud for den af drengene der sidder nærmest. Noget der var helt utænkeligt for 1 uge siden. Vi snakker også hver aften om at vi skal flyve mange timer til DK og at de skal spise to gane i flyet og sove lidt. Og så tæller drengene på fingrene og siger "imorgen skal er vi her, og imorgen (overmorgen) er vi her, imorgen er vi her.... og SÅ skal vi flyve til dianamarrka" Så laver de en flyver med hånden og viser at de flyver op og lander i DK. Vi ser vodeo fra vores hus hver aften. Det spørger de efter hvis vi skulle glemme det.
Vi har idag fået at vide at vi får "udrejselilladelse" allerede på torsdag. Men vi skal vente på at de nye fødselsattester bliver laver på fredag, så vi kan tidligst rejse lørdag til Bogota. Men da vi jo skal have 2-3 hverdage i Bogota venter vi nok med at rejse dertil indtil mandag, da der jo ikke sker noget administrativt i weekenden. Og så kan vi jo ligeså godt være her i de kendte omgivelser så længe. Det betyder med lidt hovedregning at vi måske kommer hjem sidst i næste uge. (hvis vi er heldige)
Mere herom imorgen.....


Onsdag 27/1

Så har vi været forældre i 1 uge! I morges legede Mor og drengene gemmeleg i lejligheden for første gang. Jeg havde deres opmærksomhed i over 30 min. og vi fik grinet en masse sammen, når jeg fandt dem. de gemmer sig altid sammen. Den ege gang havde de gemt sig i brusenichen - ha ha:-)
Senere gik vi til legepladsen, men efter 10 min begyndte det at regne "skomagerdrenge" og vi måtte søge ly under et lille tag. Men drengene syntes at det var vildt sjovt og til sidst måtte vi løbe hele vejen hejm, og blev gennemblødte. Det snakkede de meget om da vi var kommet hjem - en stor og ny oplevelse for dem tror jeg. I eftermiddag fik Mor igen lov til at lege lidt med drengene - vi spillede billedlotteri - HELE 3 GANGE!!!!
DET ER BARE SÅ STORT.....
Så det har bare været en super dag:-)
Imorgen kl 10 drager vi så på en lille ferie indtil næste onsdag - og derfor vil vi ikke skrive på hjemmesiden. Det er kun en internetcafe vi kan gå til, og derfor bliver det nok kun til 1 opdatering den næste uge.
Tja - Det må I så leve med....
Tak for de mange hilsner, de varmer vore hjerter MEGET!


Tirsdag 26/1

Har i formiddag været til en samtale hos de colombianske adoptionsmyndigheder. Der var udover os og Mimi og chefen for kontoret og den forsvarer der skal føre drengenes sag hos dommeren. Det gik rigtig godt. Vi havde hver en dreng på skødet, og det så de vist som et godt tegn. Så spurgte de drengene på spansk hvem de sad hos og de svarede først "anni" og "builli" Det var de så ikke helt tilfredse med kunne man se. De ville vist gerne høre at de sagde mor og far til os, og efter lidt snak med dem sagde drengene så de to magiske ord og de to spanske damer nærmest lublede og klappede i hænderne. (lidt overdrevet syntes jeg, med hva`hvis det var det der skulle til...) Herefter blev vi forældre spurgt om vi mente at vi var pararte til at starte papirgangen til at adoptere drengene og om vi ville ha dem. og det svarede vi selvfølgelig JA til. Og så var det egentlig bare det. Bagefter kørte vi hen til et shoppingcenter og spiste frokost og købte udstyr til vores kommende ferie i Mimis sommersted 1 times kørsel herfra. dertil skal vi på torsdag og 1 uge frem. der er stor have og egen pool!
Alle vi møder hernede (folk på gaden og ekspedienter i diverse butikker er simpelthen så søde og imødekommende og siger alle "tillykke" til os på spansk og snakker med drengene. Det er meget velset at udenlandske par adopterer "landets" børn og giver dem eg godt liv. Så vi føler os fuldstændig trykke på gader og i butikker. man bliver ikke antastet af sælgere eller tiggere her, lisom man gør i mange arabiske lande. Alle accepteret et "nej tak - måske imorgen"
Alt er så grønt her, der er masser af træer og blomsterbede rundt om i byen og her er meget rent. Vi har set flere "kommunalarbejdere" der renser bede og rabatter.
Imorgen skal vi hen på dommerkontoret og skrive under på, at vi ønsker at de starter sagsbehandlingen. Og derefter skal vi bare vente.....

Mandag 25/1

Idag har været en dasedag! Vi har set en masse børneTV og bare hygget os i sofaen. Vi var alle trætte ovenpå gårsdagens udflugt. Vi har dog været på en lille legeplads i nærheden i formiddag 2 timer og igen sidst på eftermiddagen har vi været der 1 time. På den sidste tur holdt den ene af drengene Mor i hånden hele vejen :-)

Det er ligesom om at jeg (Anne) kan mærke at det er ved at vende lidt til det bedre mht. drengenes accept af mig. Idag har de flere gange svaret mig og nu kan jeg også sidde i samme sofa som dem uden at de brokker sig. Måske små ting for nogle, men STORT for mig.

Der har heller ikke været noge "grædecener" idag overhovedet. Tilgengæld har de været nogle værre fjollehoveder og bla. kaldt vores vertinde for en tosse - og det grinte vi så sammen af....




Søndag d 24/1

Idag har vi været på udflugt hele dagen. Vi kørte 45 min ned ad bjerget til et slags vandland med børne pool og vandrutchebane. Vi havde en dejlig dag hvor Mor fil lov at lege i vandet med drengene. Vi var alle trætte da vi kom hjem kl 17. Kogekonerne havde fri idag så Mimi købte pizza til os, det var nem mad til to meget trætte drenge, som dog alligevel ikke var mere trætte end at de prøvede at snøre Willy ved først at prøve at flygte fra deres værelse og derefter måtte Willy sidde vagt på værelset - alligevel lå de og snakkede i over 1 time i deres senge (de sover vist ikke endnu...)
På tirsdag skal vi så have et interwiev med lederen for ICBF (adoptionsmyndigheden) hvor de skal finde ud af om drengene har knyttet sig nok til os, til at vores adoptionssag sættes igang hos dommeren. Lige nu er jeg lidt spændt på, hvordan de vil vurdrer drengenes tilknytning til mig.
Håber at mange vil bede for, at dette må blive bedre...

Lørdag 23/1

Har idag gået en lang tur op i byen til et stort choppingcenter alene med drengene. (de første dage var vores vertinde/guide Mimi sammen med os hele tiden). Vi spurgte drengene om de ville have en is, med det var de ikke ret interesserede i. Så da jeg istedet foreslog dem at vi købte nogle æbler i supermarkedet blev de elle vilde. De ELSKER æbler.

I eftermiddag skulle vi have været ude i samme park som den anden dag, men da vi var taget afsted begyndte det at regne helt vildt og tordne. Så istedet for tog vi hen til et mega center hvor hele øverste egage indeholdt alle mulige "skrækkelige" børne ting som man putter penge i og som så kører lidt op og ned. Men drengene var vilde med det. De prøvede en stor karrusel med heste 3 gange! + en masse mere. (bare ikke vi skal derhen igen...   :-)

Det er virkelig en kæmpe udfordring at få brændt alt deres krudt af, når vi bor i en lejlighed på 3. sal uden gård eller have til! 

Derudover skal nævnes at de i eftermiddag og aften begge har taget hver sin tur med trods og spark og skrig. Vil ikke gøre det vi siger. Det er mest Mor det går udover - og det går altså lige i hjertet. SUK!
Men vi er gode til at snakke om det bagefter og Willy bakker mig 100% op overfor drengene. Det er tydeligvis nu, at  alle reaktionerne begynder at komme.



     fredag 22/1
Så er endnu en dag til ende, lige for tiden er vi glade hver gang vi når igennem endnu en dag, for så er vi tættere på den dag hvor alt er hverdag - for det er hårdt arbejde at skulle bygge tillid op til to raske drenge med masser af krudt og en stærk personlighed.....              

Idag har vi for første gang gået en tur helt alene med drengene ned til en indkøbscenter der ligger 7 min. væk. Vi købte badebukser til dem og nogle nye biler (som de dog ikke har leget med endnu). Det som hitter mest er balloner og en pruttepude som vi har haft med.

Her til eftermiddag har vi været nede i ejendommens bilkælder (i gadenevau) og lege med nogle af ejendommens lidt større børn. Drengene havde glædet sig hele dagen, men da vi endelig skulle ned var de pludselig helt "far-syge" og generte. Men lidt efter lidt tøede de op. Endda så meget at Jeison (tror jeg det var) faldt og fik lidt næseblod. Så var festen slut!
De spiser selv , men kan godt lide at sidde hos Willy og få hjælp til det sidste.

Her i aften skulle de så prøve for første gang at sove alene i et værelse der ligger ved siden af vores. Det er de jo egentlig vant til, men her de første nætter har de sover hos en af os i dobbeltsengen. Men vi forældre sover nok bedre uden to 5-årige der karter rundt i sengen - så er vi også mere værd om dagen!

Tak for alle jeres hilsner - det varmer når man føler sig MEEEEEget langt væk fra alt det hjemlige og trykke:-)
torsdag 21.1. 2010

Så er der gået et par døgn med drengene.

De græd en del ved overdragelsen (som foregik i vores lejlighed) og de ville IKKE trøstes. Men efter et par timer tumlede de med os i stuen og grinede.
Det sproglige er en stor udfordring, vi har konstant en seddel med os med de vigtigste sætninger på spansk, og alligevel siger drengene en masse som vi ikke fatter.

Vi er allerede ved at kunne mærke at der er forskel på drengenes psyke. Johan er "lige ud ad landevejen" og Jeison er lidt mere kringlet. Og reagerer mere med gråd. Men det er jo kun godt at de får afløb for deres sorg.

Idag har vi været udendørs med dem for første gang i en park med små forlystelser - det ku de godt lide.

De er heldigvis lette at putte om aftenen
det tager 30 sek. så sover de. Og de sover fra kl 19.30 til kl 7. De sover sammen med os.

Mimi som vi bor hos er en god støtte og hjælper os med at snakke med drengene uden at de mærker hendes tilstedeværelse konstant. Der er desuden to damer i køkkenet der laver mad til os og gør rent og vasker vores tøj og reder vores seng - denne service skal man lige venne sig til.

Vi skal anstrenge os for at holde os vågne når drengene er puttet, for vi er bare SÅ trætte. 

Så nu vil vi gå i seng......


  6/1
  
 Her kommer lige lidt om den administrative proces i Colombia:

1. dag- vi får drengene på ét af ICBF´s kontorer (vi skal være til stede)

5. dag - Vi skal interwieves af forsvaren for mindreårige (tilknyttet ICBF) der hvor vi bor. Hun laver en rapport der anbefaler adoptionen. (vi er til stede)

? dag - En notarius publicus skal lave en fuldmagt fra os til den advokat der skal føre vores sag. (vi skal være til stede)

? dag- Der foretages lodtrækning om, hvilken dommer der skal behandle vores sag. Forhåbentlig bliver det én som er positiv overfor adoption. (vi er ikke til stede)

indenfor de næste 10 dage- domstolen skal opstarte sagen til domsforhandling og dommeren skal afsige retskendelsen: at vi kan adoptere drengene. (vi er ikke til stede)

herefter indenfor 5 dage- kendelsen skal læses op for os. ( vi er til stede)

herefter- drengenes fødselsregistreringer skal ændres hos en notar i den kommune/bydel hvor drengene er født.
(vi skal møde op, og køre til den by/bydel)

herefter- drengene skal have lavet colombianske pas med deres nye efternavn i. (vi skal møde op)

herefter- hos det danske konsulat i Bogota skal der laves provisoriske danske pas til drengene. (klares oftest pr post/vi skal ikke møde op)

herefter- afventer vi udrejsetilladelse fra de colombianske myndigheder, og det er ofte dét som kan trække ud.

---------------------------------------------------
5.1

Hej!

Vi har nu fået planlagt og bestilt flybiletter.

Vi skal flyve kl 07 fra DK.
(vi skriver ikke her hvornår, men send en mail hvis du vil vide det) 

Vi skal mellemlande i Paris, og derfra flyve 11,5 timer til Bogota, hvor vi lander samme dag kl 15.50 lokal tid. (vi vinder jo tid når vi flyver med solen)

I Bogota skal vi have en enkelt overnatning på et hotel. Og næste dag -skal vi flyve med et indenrigsfly 50 min til Manizales.

Vi lander i Manizales kl.10.30.
Dvs. at vi har resten af dagen og hele næste dag til at hvile i, eller gå en tur, før vi får drengene overdraget på et af ICBF`s kontorer dagen efter.

Kufferterne er derfor fundet frem og er klar til at blive fyldt op. (se foto).

23.dec 2009

Fik idag en opringning fra Pia, med besked om, at vi har overdragelsesdato d 20.januar.

Sikken en dejlig julegave!!!!!


24.nov

Fik samlet køjesengen i søndags, og har idag lagt sengetøj på. Nu ser det næsten ud som om, at der bor to drenge i værelset.
Willy leger med en racerbane som vi har arvet og har på "prøve" - det bliver godt at få 2 drenge at lege med

16. nov.

Nu er der gået en uge og vi er ved at "lande" igen ovenpå en følelsesmæssig overvædende tid.
Vi er ved at lave en laaaang "to-do-liste" og vi har fundet ud af at der lige akkurat kan stå en køjeseng i drengenes værelse. Den skal snart købes i IKEA. Vi har fået gaver til drengene på deres fødselsdag d. 13. nov.: både cykler, bamser, colombiansk flag til bordet, biler, skjorter og sengetøj - man bliver helt rørt over at så, mange husker os. Nu går vi og venter på at få en eksakt udrejsedato - så vi kan booke rejsen og begynde at pakke.




5. nov.

Juuuuhuuuuuuuuuuu!!!!
Vi er blevet forældre til to tvillingedrenge på 5 år
!!

De hedder Jeison og Johan og de ser helt vildt søde ud på billederne vi har fået.
Det var ellers en rigtig møg torsdag - humøret var helt i bund, for nu kunne vi jo godt regne ud at det heller ikke blev i denne uge vi fik besked. Vi sad netop og drak eftermiddags the og Anne var faktisk ved at sms da Willy´s tlf. ringede og han sagde noget i retningen af: Jo vi er her begge to, jeg sætter lige medhør på.." Jeg troede at det var min mor der skulle forklare os noget mht. computeren, men så kunne jeg jo godt høre at det var det ikke. For stemmen i tlf. sagde " Det er Pia Jørgensen fra AC - jeg har en glædelig nyhed til jer..."

Og så var det, at verden stod stille!

Vi lyttede til en masse hun kunne fortælle om drengene, deres baggrund og hvordan de levede nu. Og bagefter mailede Pia det hele, inkl. billeder af drengene - det var billederne vi var mest spændte på at se. Og iiih hvor var det vildt endelig at kunne sætte ansigt på dem vi har ventet så længe på... Det var først en del dage senere at jeg havde vent mig til tanken om at "de to drenge på billedet" skulle komme til at bo her - det var helt surrealistisk og næsten ikke til at fatte.
Men vi er bare lykkelige og taknemmelige for at det hele endelig lykkes for os.



2.november

Suk!

Det trækker ud det hele

Vi havde d. 6.10.09 fået at vide at der er matchet 2 børn til os i Colombia, og at alle papirerne ER kommet til DK, men at de skulle gennemses af en dansk børnelæge, som også skal sige "go" for at vi får børnene.

Men der bliver ved med liiiiiige at mangle et dokument, før de kan ringe til os med oplysninger om børnene.
Så vi går hver uge og tror at det "sker imorgen"

- det kan være lidt svært at holde fanen højt her på 4. uge, efter vi har fået at vide at børnene ER fundet til os....


14. august 2009:

Har idag fået en mail fra adoptionskontoret i DK hvor de fortæller, at vi er ”sendt i region”.
At være ”sendt i region” betyder, at vi nu er nået sidste step inden der bliver matchet børn til os. Altså atfra nu af, kan vi blive ringet op ”når som helst” om, at der er to børn til os….:-)

 

Desuden véd vi nu, hvilken del af Columbia,
vores kommende børn befinder sig i.
Nemlig regionen: Manizales.  

Jeg har i fredags talt med et ægtepar som lige har været ude samme region og hente deres datter, og de fortæller bla. at de kun ventede ”i region” 1 måned og at parret før dem også kun ventede 1 måned - så noget kunne tyde på at vi om en måneds tid, får den længe ventede opringning fra adoptionskontoret i Århus, om at der er to konkrete børn der er blevet matchet med vores ”sag/papirer” ude i Columbia.

Man får herefter, bla foto af barnet på en mail, samt oplysninger om alder og opvækst. Herefter venter man så på udrejsetilladelse - det kan godt tage et par uger, for man skal bla. booket rejse og have lavet visum. Og det kan ikke bestilles i forvejen.

  Så vi er ret spændte for tiden.

 

-------------------------- 
9. juni 2009

Hej

Har idag fået mail fra Pia (fra AC) hvor hun skriver følgende:

"Jeg brev til jer fra ICBF, hvor i der står, at I nu er blevet godkendt af ICBF til et søskendepar 0 – 59 mdr. Der står ligeledes at I er skrevet på søskendeventelisten fra den 19. september 06, hvorfor jeres sag har en lang anciennitet og dermed sandsynligvis snart vil kunne sendes ud til region, naturligvis afhængig af hvor mange ”ældre” sager der går over på søskendeventelisten."

Det er vi selvfølgelig meget glade for - så måske sker der noget meget snart!!

Det håber vi... 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE